Log in

Log ind med brugernavn og password. Er du medlem af Radikale Venstre, og er det første gang, du skal logge på hjemmesiden, eller kan du ikke huske dit kodeord, så vælg "glemt adgangskode", for at angive et kodeord. Dit brugernavn er din e-mailadresse.

Indtast dit radikale.dk brugernavn
Indtast din adgangskode
Lejre Radikale Venstre

Nye folketingskandidat i Lejre -Køge kredsen

Peter Erkmann, Køge, valgt som folketingskandidat

 
Peter Erkmann blev af Køge Kredsen i Radikale Venstre valgt som folketingskandidat på kredsens årsmøde tirsdag aften. Valget skete som et kampvalg, hvor de øvrige kandidater var Jeppe Trolle, Line Krogh Lay og Louise Vinther Alis.
 
Den 52-årige Peter Erkmann er i Køge nok mest kendt som foreningsleder. Han har i de seneste år startet to nye virksomheder op. Herudover arbejder han med at skaffe veluddannede flygtninge i arbejde.
 
“I Køge kredsen ønsker vi en kandidat, som kan give nye vinkler til det politiske arbejde”, siger Niels Rolf Jacobsen, som er formand for kredsen. “Med valget af Peter Erkmann vil stemmesedlen så at sige blive forlænget, da flere af de andre kandidater allerede er opstillet i andre kredse.”
 
Peter Erkmann fortæller at han ser der som en styrke, at han ikke har en lang politisk karriere bag sig, men kan bidrage med erfaringer fra en lang karriere inden for erhvervsliv, foreningsliv og som iværksætter. – "Jeg mener, der er behov for både professionelle politikere og folkevalgte med andre erfaringer i folketinget", fortæller han.
 
Peter Erkmanns interesser er specielt EU, integration, børn og unge-området, forsvaret samt at sikre borgerne en lettere og mere effektiv adgang til de kommunale, regionale og statslige institutioner.
 
Køge kredsens tidligere kandidat Rasmus Helveg Petersen kom ikke ind ved sidste folketingsvalg. Han har efterfølgende valgt at stoppe som kandidat.